Ungdomsuddannelser

Seksualoplysning er siden 2014 blevet et obligatorisk emne på erhvervsuddannelsernes grundforløb, men det er det ikke på andre ungdomsuddannelser.

Dette står i skærende kontrast til at, det netop er i disse år temaerne som identitet, krop og køn fylder meget.

Vi har i de seneste år undervist på ungdomsuddannelserne gennem “Kondomkampagnen og True Story” via Aalborg Kommune, og kan tydeligt mærke en enorm interesse men også en usikkerhed, hos de unge, omkring de seksuelle emner.

Undervisningen kan tilrettelægges som en almindelig klasseundervisning eller foredrag.

Undervisningen er opbygget over cases fra vores arbejde på gynækologisk afdeling og kan blandt andet omfatte følgende emner:

  • kønsorganernes anatomi og fysiologi
  • præventionsmetoder
  • sexsygdomme – smitteveje, symptomer og forebyggelse
  • graviditet
  • abort
  • homoseksualitet og andre former for sexualitet
  • overgreb og incest
  • sugardating
  • digitale krænkelser
  • eleverne har under hele undervisningen mulighed for at være aktive via spørgsmål og debat om de forskellige emner.
  • der vil evt. være mulighed for at stille anonyme spørgsmål.

Undervisningen tilrettelægges individuelt efter aftale